Mattias Skat Sommer

Faglige interesser
Jeg interesserer mig primært for kristendommens historie i det tidligmoderne Europa (ca. 1500-1800). Mit særlige fokus er på den lutherske reformation i de dansk-norske riger (Danmark, Norge, Nordatlanten og Slesvig-Holsten) og dens virkninger for teologien, kirkens materielle kultur og for migration. Ud fra kategorierne selfing og othering undersøger jeg, hvordan reformationen formede kollektive identiteter.
Sekundært har jeg interesse for 1800- og 1900-tallets historicistiske kirkearkitektur som udtryk for religiøse og nationale erindringssteder.
Aktuelt forsker jeg i religiøs tolerance blandt ikke-lutherske immigrantmenigheder og den på reformationstiden etablerede lutherske kirke i 1600- og 1700-tallets Slesvig-Holsten.
Baggrund
- Siden 2021 er jeg ansat som postdoc på Det teologiske fakultet ved UiO. Før det var jeg postdocstipendiat finansieret af Carlsbergfondet ved Georg-August-Universität Göttingen (2020).
- Jeg har en ph.d.-grad i kirkehistorie fra Aarhus Universitet (2019).
- Jeg er redaktør af Kirkehistoriske Samlinger, udgivet af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie